Dyrevelfærd: definitioner og holdninger

En stillingtagen til, hvad der er god dyrevelfærd for landbrugets produktionsdyr, bygger ideelt set ikke kun på biologisk indsigt. Der indgår også etiske holdninger. Samtidig er der grund til at tro, at forskellige grupper ikke vil være enige, når det kommer til en diskussion af disse holdninger.

 

I et kapitel af årsberetningen for 2010 fra Videncenter for Dyrevelfærd fokuseres der på forskellige opfattelser af dyrevelfærd, og hvorledes disse bunder i holdninger hos eksperter og hos befolkningen. Der indledes med en diskussion af, hvad der skal forstås ved et godt dyreliv. Dernæst bliver der redegjort for, hvordan man forsøger at indfange begrebet dyrevelfærd i form af en række kriterier, som kan danne grundlag for videnskabelige målinger. Endelig præsenteres viden om befolkningens syn på begrebet dyrevelfærd og om, i hvilket omfang og på hvilken måde folk i deres egenskab af forbrugere er villige til at betale for god dyrevelfærd.

 

Kapitlet er skrevet af Peter Sandøe, Tove Christensen, Björn Forkman og Jesper Lassen, alle fra Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, og står på side 14-25  i publikationen 2010 Dyrevelfærd i Danmark, som er udgivet af Fødevarestyrelsen.